Forhistorien

Op gennem historien har Ribe været en by af betydning, og det har været nødvendigt med et forsvar, der i givet fald kunne aktiveres med kort varsel. Som andre beboede steder lå Ribe isoleret, henvist til selv at løse sine problemer og sikre sig mod overgreb, såvel udefra som fra uheldige elementer indenfor byens eget område. Ret tidligt fandt man frem til en ordning, så byens våbenføre mænd deltog i vagt efter tur. Der holdtes af og til mønstring på Torvet, hvor alle de af byens magistrat beordrede mænd måtte give møde.

Tyende, butikssvende og lignende skulle normalt ikke deltage i borgervæbningen, der mest talte byens egentlige borgere, som kun undtagelsesvis kunne lade sig repræsentere ved andre. Ligeledes kender man ikke i Ribe tilfælde, hvor en borger skulle stille mere end én mand, altså sig selv. Kvindelige familieoverhoveder var ikke pligtige at stille nogen mand til borgervæbningen. Disse forhold taget i betragtning kan det derefter anslås, at ca. halvdelen af byens voksne mandlige indbyggere skulle møde, og at byens samlede indbyggerantal på den tid må have været ca. 5000.

Fra første færd var det hensigten, at det mønstrede mandskab skulle varetage byens eget forsvar, men det kunne også udkommanderes til egentlig krigstjeneste til støtte for hæren. Det ser dog ud til, at borgervæbningen som regel er blevet hjemme og i nogle tilfælde ligefrem beskedent er trådt i baggrunden, når der rigtig var krig, og soldaterne først havde taget sig af byens forsvarsværker.

Borgervæbningens største opgave blev så en vagttjeneste i fredstid, hvor den skulle tage affære ved pludselige overfald, ildebrande og forbrydelser.